Miljøteknologier til at reducere udledning af klimagasser fra stalde og gylletanke

Formålet er at dokumentere og udvikle metoder til at reducere udledning af klimagasser fra kvæg- og svinestalde og gyllelagre, som udgør ca. 51 pct. af den samlede udledning af klimagasser fra landbruget. Kendte teknologier til reduktion af ammoniak- og lugtemission fra stalde undersøges for deres effekt på metanudledningen. Der udvikles nye metoder til reduktion af emissionen fra gyllelagre.